Udarbejdelse af APV
Udarbejdelse af APV

Hjælp til jeres arbejdspladsvurdering (APV)
Alle virksomheder der har medarbejdere, skal have en APV (arbejdspladsvurdering). Hvis I ikke har en APV, eller den er ved at være tre år gammel og skal fornyes, tilbyder vi hjælp til arbejdet med at få udarbejdet en APV.
Hvorfor skal vi hjælpe jer med jeres APV?
Vi kender reglerne, og de formelle krav til APV`en. I skal derfor ikke bruge tid på at sætte jer ind i reglerne.
Vi står for hele processen, det sparer jer tid, og I kan få det passet ind i en travl hverdag
I får professionel udarbejdede spørgeskemaer, så de opfylder de formelle krav, og de ønsker, I måtte have. På den måde får I det meste ud af arbejdet med APV`en, da fokus bliver på det, I ønsker.
I samarbejde med jer, og jeres eventuelle arbejdsmiljørepræsentant, rådgiver vi jer i forhold til vurderingen af, hvilke dele af arbejdsmiljøet der skal sættes ind på, og hvad det videre forløb er, når vi har modtaget svarene på spørgeskemaerne.
I får en færdig APV, med handlingsplan og skema til vurdering og prioritering af det videre arbejde med arbejdsmiljøet, så I er klar, når Arbejdstilsynet skulle komme på besøg.
Hvad er fordelene ved, at I får en gennemarbejdet og altid opdateret APV?
Fordi det er et lovkrav og ja, Arbejdstilsynet kommer på besøg og foretager kontrolbesøg. De kommer også på de mindre virksomheder. Og de kommer gerne flere gange.
Fordi I sætter fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Fordi jeres medarbejderes velbefindende er vigtig for virksomhedens performance.
Fordi det sender et signal om, at I tager arbejdsmiljøet seriøst.
Fordi det er undervurderet, hvor rart det er at være ovenpå og have styr på APV`en.
Fordi I får nogle svar fra medarbejderne, der er mere ærlige, da det er os og ikke jer, der kommer til at vide, hvem der har svaret hvad på spørgeskemaerne.
Fordi I så er klar, når Arbejdstilsynet kommer på kontrolbesøg.
Sådan udarbejder vi i fællesskab med jer jeres APV:
Vi beder jer komme med jeres ønsker til, hvad der skal stå i spørgeskemaerne.
På den baggrund udarbejder vi spørgeskemaerne efter jeres ønsker.
Vi sender spørgeskemaerne til godkendelse hos jer. Når I har godkendt dem, sender vi dem til godkendelse hos jeres arbejdsmiljørepræsentant.
Vi retter spørgeskemaerne til, hvis I har ændringer.
Vi sender spørgeskemaerne ud til medarbejderne på mail.
Medarbejderne sender spørgeskemaerne retur til os.
Hvis der er nogle medarbejdere, der har behov for uddybelse, eller hvis nogle medarbejdere har spørgsmål, står vi for kommunikationen med dem.
Vi indsamler svarene og sætter dem i et skema, hvor vi prioriterer, hvilke spørgsmål, der har scoret mindst til mest i tilfredshed.
Vi kontakter jer og jeres arbejdsmiljørepræsentant og drøfter svarene, og hvor I ønsker, at der skal sættes ind.
Vi udarbejder den endelige APV med skema til vurdering og prioritering af det videre arbejde med arbejdsmiljøet, handlingsplan og tilhørende redegørelse.
Vi sender APV`en til godkendelse hos jer og jeres arbejdsmiljørepræsentant.
Vi retter til, hvis I har nogle ændringer.
I modtager den endelig APV klar til jeres underskrifter.
Hvad koster det at få vores hjælp?
Et priseksempel på arbejdet med APV for en virksomhed med mellem 10 og 20 medarbejdere er kr. 21.795 ex moms.
I er altid meget velkomne til at kontakte os for et prisoverslag på vores hjælp til netop jeres APV.