Den 2. august 2022 trådte de nye barselsregler i kraft. De gælder for forældre til børn, der er født eller adopteret den 2. august 2022 eller senere.
Ændringerne er en god anledning til at få set jeres ansættelseskontrakter og personalehåndbog igennem og få tjekket op på, hvad der står på jeres intranet. Har I ikke reglerne stående, er det en oplagt mulighed til at få kommunikeret ud, hvordan reglerne er. Vi er eksperter i at opdatere ansættelseskontrakter og personalehåndbøger, tag derfor fat i os, så hjælper vi jer videre.
Forældre har stadigvæk ret til samlet 48 ugers orlov efter fødslen med barselsdagpenge og mødre har fortsat ret til 4 ugers orlov før fødslen med barselsdagpenge.
Fordelingen af orloven er dog ændret, så de 48 ugers orlov nu er ligeligt fordelt mellem forældrene. Hver af forældrene har derfor som udgangspunkt ret til 24 ugers orlov efter fødslen.
En del af orloven er øremærket til hver af forældrene og kan som udgangspunkt ikke overdrages til den anden.
Oversigt over fordelingen af ugerne
| Mor | 4 uger | fødsel | 2 uger | 13 uger | 9 uger |
| Far eller medmor | 2 uger | 13 uger | 9 uger | ||
| Øremærket | Øremærket | Kan overføres til den anden forælder | Øremærket |
Mor
Som kommende mor har jeres medarbejder ret til følgende:
Før fødslen:
- 4 ugers graviditetsorlov før forventet fødsel
Efter fødslen:
- 2 ugers tvungen orlov efter fødslen, der er øremærket til mor.
- 8 ugers orlov (uge 3-10) der kan overdrages helt eller delvist til far
- 14 ugers orlov – heraf er 9 uger øremærket til mor (de 9 uger der er øremærket til mor, skal som udgangspunkt holdes inden barnet er 1 år). De resterende 5 uger kan overdrages til far/medmor.
Far eller medmor
Som kommende far eller medmor har jeres medarbejder ret til følgende:
- 2 ugers orlov efter fødslen, der er øremærket til far (skal holdes indenfor de første 10 uger efter fødslen)
- 22 ugers orlov, heraf er 9 uger øremærket til far og skal holdes inden barnet fylder 1 år. De resterende 13 uger kan overdrages til mor.
Hvornår skal medarbejderen varsle orlov
Mor
Den kommende mor skal ligesom i dag give jer besked om forventet fødselstidspunkt med 3 måneders varsel. Hun skal samtidig give jer besked om, hvorvidt hun ønsker at udnytte sin ret til fravær før fødslen.
Senest 6 uger efter fødslen, skal medarbejderen give jer besked om, hvorvidt hun ønsker at udnytte retten til fravær i de 10 uger efter fødslen og give jer besked om, hvornår hun forventer at genoptage arbejdet.
Hvis moren, efter at have afholdt de 2 ugers pligtorlov, ikke ønsker at holde de 8 overførbare uger, kan hun i stedet for vælge at holde de 9 ugers øremærket orlov. Vælger moren det, skal hun give jer besked senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.
Far eller medmor
Ønsker far eller medmor at udnytte sin ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen, skal vedkommende give jer besked om det senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.
Har far eller medmor fået overdraget op til 8 ugers orlov fra moren til afholdelse inden for de første 10 uger efter fødslen, skal vedkommende give jer besked om det senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.
Fælles
Ønsker en forælder at udnytte sin ret til fravær efter 10. uge efter barnets fødsel, skal vedkommende give jer besked om det senest 6 uger efter fødslen. Her skal vedkommende oplyse jer om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden af fraværet.
Enlige forældre og LGBT+ familier
Enlige forældre vil fortsat have ret til orlov med barselsdagpenge i 46 uger efter fødslen. Moren vil ligeledes have ret til 4 ugers orlov inden det forventede fødselstidspunkt.
Fra den 1. december 2023 indføres der særlige regler for enlige forældre og LGBT+ familier. Der indføres mulighed for at enlige forældre kan overføre orlov med barselsdagpenge til nærtstående familiemedlemmer og at LGBT+ forældre kan overføre orlov med barselsdagpenge til sociale forældre.
Har I brug for hjælp Skal vi hjælpe jer med at komme up to date med jeres ansættelseskontrakter og personalehåndbog, så kontakt os endelig på mette@peoplevision.dk, louise@peoplevision.dk eller 61 78 63 91.