Vi har udarbejdet en quiz, baseret på de personalejuridiske spørgsmål som vi har fået mest. Vi håber, I har lyst til at være med til at svare på spørgsmålene og teste jeres viden. God fornøjelse.
I finder svarene længere nede, hvor de også er uddybet.
- Hvornår skal en medarbejder have en ansættelseskontrakt?
- Når I indgår aftalen om ansættelse.
- På den første arbejdsdag.
- Senest efter en måneds ansættelse.
- Hvilke medarbejdere skal have en ansættelseskontrakt?
- Alle medarbejdere.
- Alle medarbejdere der arbejder mere end 8 timer om ugen i mere end 1 måned.
- Alle medarbejdere der beder om en ansættelseskontrakt.
- Hvornår er en medarbejder funktionær?
- Når medarbejderen er ansat mere end 8 timer om ugen i gennemsnit.
- Når medarbejderen er ansat mere end 8 timer om ugen i gennemsnit og hovedsageligt laver kontor- eller salgsarbejde.
- Når medarbejderen er ansat mere end 8 timer om ugen i gennemsnit, hovedsageligt laver kontor- eller salgsarbejde og er over 18 år.
- Hvornår må I kontakte en medarbejder, der er sygemeldt?
- En syg medarbejder må ikke kontaktes.
- Hvis I vil have dokumentation for sygdommen med en lægeerklæring.
- En syg medarbejder må gerne kontaktes.
- Hvornår kan I bede om en friteksterklæring (lægeerklæring) som dokumentation for medarbejderens sygdom?
- Til enhver tid.
- Når medarbejderen har været syg i 4 dage.
- Når medarbejderen har været syg i 1 uge.
- Hvem skal betale for lægeerklæring?
- Medarbejderen
- Virksomheden
- Kommunen
- Hvad sker der, hvis en medarbejder bliver syg op til sin ferie?
- Medarbejderen skal holde ferien alligevel.
- Medarbejderen kan ikke holde ferie og skal derfor holde ferien på et andet tidspunkt.
- Medarbejderen har ret til ikke at holde ferie, men kan godt holde ferie hvis vedkommende ønsker det.
Kontakt os endelig
Har I brug for svar på personalejuridiske spørgsmål, en sparringspartner i sager og lignende eller en opdatering af jeres ansættelseskontrakter, tilbyder vi et fullservice abonnement, hvor I får ubegrænset adgang til netop dette. I kan læse mere her: https://peoplevision.dk/fullservice-abonnement/. Har I spørgsmål kan vi kontaktes på mette@peoplevision.dk, louise@peoplevision.dk eller 61 78 63 91.
Find svarene her
1c, 2b, 3b, 4c, 5a, 6abc og 7c.
Hvad er begrundelserne for de korrekte svar
Ad 1: Hvornår skal en medarbejder have en ansættelseskontrakt?
Medarbejderne skal jf. ansættelsesbevisloven senest have en ansættelseskontrakt efter 1 måneds ansættelse. Vi anbefaler dog, at I, så vidt det er muligt, udleverer ansættelseskontrakten (og at den bliver underskrevet) inden medarbejderen starter. Så er begge parter indforstået med, hvad der er aftalt. Og I undgår evt. diskussioner om indholdet af kontrakten, efter medarbejderen er startet.
Ad 2: Hvilke medarbejdere skal have en ansættelseskontrakt?
Det er kun medarbejdere, der er ansat mere end 8 timer om ugen og er ansat mere end 1 måned, der efter ansættelsesbevisloven skal have en ansættelseskontrakt. I må dog gerne give medarbejdere ansat på færre timer og i kortere tid end en måned en kontrakt. Hvis medarbejderen har mere end 8 timer om ugen i gennemsnit over 1 måned, skal vedkommende derfor have en ansættelseskontrakt.
At medarbejderen skal være ansat mere end en måned betyder, at en medarbejder skal være planlagt til at være ansat mere end en måned. Hvis medarbejderen derfor er ansat enten tidsbegrænset i mere end en måned eller fastansat, skal medarbejderen have en kontrakt. Det gælder også, selvom medarbejderen når at fratræde, inden der er gået en måned.
Ad 3: Hvornår er en medarbejder funktionær?
En medarbejder er funktionær, når vedkommende arbejder mere end 8 timer om ugen og hovedsageligt udfører kontor- eller salgsarbejde. Det er ikke fastsat i funktionærloven, over hvilken periode I skal udregne de 8 timer. Skulle der opstå tvivl om, hvorvidt en medarbejder er funktionær eller ej, kan I derfor godt komme ud for, at en fagforening/advokat vil udregne timetallet ud for en periode, der gør, at medarbejderen er funktionær, hvorimod I vil udregne det over en periode, der gør, at medarbejderen ikke er funktionær.
At arbejdet hovedsageligt skal være slags- eller kontorarbejde betyder, at mere end 50 % af arbejdet skal være kontor- eller salgsarbejde.
Ad 4: Hvornår må I kontakte en medarbejder, der er sygemeldt?
I må gerne kontakte en sygemeldt medarbejder. Vi anbefaler, at I har en sygepolitik for, hvordan I håndterer syge medarbejdere, så alle bliver behandlet ens, og I ved, hvad I skal gøre, når en medarbejder er syg. I kan læse mere om sygepolitik her: https://peoplevision.dk/sygepolitik/
Derudover er der lovkrav om, at I skal holde en sygefraværssamtale indenfor de første 4 uger af sygefraværet. I kan læse mere om sygesamtalen her: https://peoplevision.dk/sygefravaerssamtalen/
Ad 5 Hvornår kan I bede om en friteksterklæring (lægeerklæring) som dokumentation for medarbejderens sygdom?
Der er intet krav om, at der skal gå et bestemt antal dage, inden I kan bede om en friteksterklæring. Hvis I synes, at det er relevant at bede om den på første sygedag kan I altså godt det. Der kan dog være regler i de kollektive overenskomster om, at I først må bede om en lægeerklæring på 4. sygedag. Læs mere om lægeerklæringer her: https://peoplevision.dk/har-i-overblik-over-hvad-i-kan-bede-om-som-dokumentation-for-jeres-medarbejderes-sygdom/
Ad 6 Hvem skal betale for lægeerklæringen?
Den, der beder om lægeerklæringen, skal også betale for den. Er det derfor arbejdsgiver, der beder om den, så er det arbejdsgiver, der skal betale for den. Er det kommunen, der rekvirerer en lægeerklæring, er det kommunen, der skal betale for den. Beder I ikke om en lægeerklæring, men kommer medarbejderen selv med den, er det medarbejderen, der betaler.
Ad 7: Hvad sker der, hvis en medarbejder bliver syg op til sin ferie?
Hvis medarbejderen er sygemeldt, op til ferien starter, må I regne med, at vedkommende også er sygemeldt i sin ferie. Hvis det ikke er tilfældet, skal medarbejderen melde sig rask.
Bliver medarbejderen syg op til vedkommendes ferie, skal medarbejderen give jer besked om, at vedkommende er syg inden normal arbejdstids begyndelse på den første feriedag.
Læs mere om sygdom og ferie her: https://peoplevision.dk/sygdom-og-ferie/